Rejseplan
TRANSPORT - Busrejse t/r
BUSSEN SOM REJSEFORM
At rejse med bus har mange positive sider.
Først og fremmest er busrejsen en hyggelig og dejlig måde at starte studierejsen på. Med privat bus og dele bus hentes I direkte ved skolen og køres direkte til logiet. Det tager lidt længere tid end en flyrejse - men så får man til gengæld en sjov og hyggelig oplevelse sammen på køreturen.
Klima og busrejse
Vi behøver ikke at gøre det ret kompliceret. En busrejse forurener mindre end tog og meget mindre end en flyrejse. Der er derfor god mening i at tage bussen på studierejser - der hvor rejsetiden er inden for skiven.
Det gode klimaregnskab på en busrejse kræver dog en fyldt bus for rigtig at give mening.
For større grupper fra ca. 40-85 deltagere anbefaler vi en privat bus som løsning. For mindre grupper er en dele bus vejen frem. Dele bus er en god løsning, hvis flere grupper fra samme skole rejser sammen - eller hvor I er med på at dele bus med en anden skole.
For helt små grupper har vi også mulighed for at tilbyde rejsepakker med f.eks. Flixbus.
Vælg mellem:
PRIVAT BUS ELLER DELEBUS
Gruppen/erne afhentes direkte ved skolen og køres direkte til logiet i Berlin t/r.
Bussen vil have følgende standard:
- Turistbus med flystole
- Aircondition
- Minikøkken eller køleskab
- Video eller DVD anlæg
- Toilet samt andre moderne bekvemmeligheder
- Erfarne og flinke chauffører
- Mulighed for forudbestilt catering
- Pauser og ruteplan planlægges med gruppen indenfor chaufførens køre/hviletid
- Kan CO2 kompenseres
FLIXBUS ELLER ANDET SELSKAB
Gruppen afhentes ved aftalt mødested i Danmark og køres direkte til aftalt afsætningssted i Berlin t/r.
Bussen vil have følgende standard:
- Turistbus med flystole
- Aircondition
- Minikøkken eller køleskab
- Toilet samt andre moderne bekvemmeligheder
- Kan CO2 kompenseres
LOGI - Hostel
Hostels er den perfekte blanding af gode værelsespriser, god beliggenhed og et ungt miljø, hvor eleverne passer ind.
Venga Travel har gode aftaler med en række hostels centralt i Berlin for dem der vil være tæt på og ligeledes flere gode hostels lidt udenfor centrum i mere rolige omgivelser.
- Elever i delt flersengsværelse
- Kønsopdelt for både værelse, bad og toilet
- Lærere i eneværelse med eget bad
- Sengetøj inkl.
- Håndklæde skal medbringes
- Gratis WiFi inkl.
- Rengøring inkl.
- 1/4 pension - Morgenmad Continental
Venga Travel bruger meget tid på at udvælge de logier vi samarbejder med. Vi lægger særlig vægt på at logiet er rent og pænt samt at personalet er vant til at håndtere unge rejsende og deres behov.
Samtidig er valget af logiet tilpasset til det fagprogram der indgår i studierejsen, således at aktiviteterne ligger i komfortabel gåafstand fra logiet såvidt muligt.
Navngivet hostel med adresse indsættes når du modtager et prisfast tilbud fra Venga Travel.
UNDERVISNING - TYSK 6 moduler
Turen går til Berlin og nu skal der fokus på de tyske gloser.
Sprogskole modulet indeholder:
- Online test til niveaudeling forud for studierejsen
- 6 lektioner x 60 minutter
- Holdstørrelse op til 12 elever
- Lokale professionelle og engagerede undervisere
- Alle materialer er inkl.
Hos Venga Travel er undervisning i forbindelse med studierejsen et særligt fokusområde. Vi har stor erfaring med at tilrettelægge undervisningsforløb særligt henvendt til danske elever fra alle typer af uddannelse. Vores forløb er modulopbyggede omkring de temaer, der er aktuelle og relevante for elevernes hjemlige undervisning.
Aktuelt er de mest valgte moduler:
- Unge og ungdomskultur
- Mad
- Sport
- Immigration
- Historie
Venga Travel tilbyder undervisning i eget regi og i samarbejde med lokale sprogskoler, fagskoler og universiteter. Vores faste holdepunkt er at vi udvikler undervisningen i tæt samarbejde med vores rejsegrupper og det har over årene givet os et præcist indblik i behov og ønsker til undervisningen.
Studierejsen er den oplagte mulighed for at satse på anvendt sprog og praksiserfaring. Derfor er selve undervisningen helt fokuseret på elevernes aktive deltagelse. Samtidig er der mulighed for at kombinere undervisningen med en lang række MEETUPS, hvor eleverne møder forskellige udgaver af lokalsamfundet.
Moduler, undervisning og omgivende aktivteter kan selvfølgelig tilrettes til den enkeltes gruppes behov og forventninger.
MEETUP - Cook & Talk
- Frokost hos en tysk familie, NGO eller madklub
- Eleverne inddeles i mindre grupper
- Evt. mindre udgift til lokal transport indenfor metronettet
- Varighed: ca. 3 timer inkl. transport
På COOK & TALK bliver eleverne budt indenfor i folks private hjem. Det kan også være hos en lokal NGO eller madklub.
Eleverne skal selv finde frem til familien på gåben eller evt. med offentlig transport.
Fremme hos familien tilbereder eleverne maden sammen med familien og herefter spiser I sammen. Det er altid spændende at træffe nye mennesker og eleverne vil opleve et lokalt liv, som andre rejsende sjældent kommer til at se.
Efter oprydning og opvask slutter besøget.
MEETUP - MEIN LIEBLINGSPLATZ
- Rundvisning i Berlin
- Eleverne opdeles i små grupper
Vi kender det allesammen – Det helt specielle sted i byen, som rummer en oplevelse, en følelse eller måske en særlig duft.
Det sted som indgyder en helt bestemt indre ro, eller måske opildner mere liv i hverdagen. Måske en naturoplevelse, barndommens gade, eller måske en særlig bygning der huser en helt speciel historie.
På denne Meetup følger eleverne en af Berlins lokale ud i byen og oplever deres yndlingssted. Turen foregår til fods og undervejs vil den lokale tale med eleverne på tysk.
Fremme ved yndlingsstedet får eleverne en kort præsentation, omkring hvad der gør lige det sted specielt og så er det elevernes tur til at stille spørgsmål.
Aktiviteten findes også i en udvidet udgave der tilbydes i sammenhæng med sprogundervisning. Her udvides aktiviteten til at eleven efter afslutningen af 1. del finder sit eget yndlingssted i byen og laver en kort præsentation, som efterfølgende præsenteres i forbindelse med undervisningen.
MEETUP - BERLINER & TALK
- 1 kaffe/Te og 1 Berliner pr. elev
- Samlet gruppe med tyske unge
- Varighed: 60-90 minutter
Det tyske bagværk har meget at byde på. Derfor er et café besøg den oplagte mulighed for at få mødt de lokale.
De danske elever mødes med en gruppe lokale unge. Mens I spiser jeres Berliner sidder I sammen med lokale unge tyskere, og snakker om emner som hverdag, familie og fritidsinteresser.
På den måde kommer eleverne tættere på den tyske ungdomskultur og får samtidig trænet lytteforståelse og samtalefærdigheder i en afslappet og uformel setting.
MEETUP - Højtlæsning
- Besøg i lokal børnehave
- Oplæsning af eventyr for børnene
I denne aktivitet besøger de danske elever en lokal børnehave i Berlin og læse eventyr højt for børnene. Dette er en fantastisk aktivitet til at øve oplæsning af ikke komplekse tekster, og samtidig interagere med tyske små børn.
Aktiviteten kræver at de danske elever har udvalgt tekster til højtlæsning inden studierejsens begyndelse og at disse er indøvede. På den måde bliver aktiviteten vellykket for både oplæser og publikum.
SOCIAL - ETNISK RESTAURANT
- Reservation gruppe
- 1 x fast menu med forskellige valgmuligheder
- 1 x drikkevare
En studierejse er også en social oplevelse og hvad er bedre end at spise sammen og dele turens oplevelser og indtryk?
Det styrker relationerne og skaber fællesskab.
De etniske restauranter i byen er ofte det gode og billige alternativ til det lokale køkken og Venga Travel tilbyder reservationer med udgangspunkt i forskellige verdenskøkkener. Så vi er klar til at stå for jeres reservation, hvad enten aftenen skal være: Asiatisk, mexikansk eller indisk.
Om rejsen
Hele året
Berlin
5 rejsedage
Fra 10 per.
Fra 3.300 Kr
ID: P01BER