Venga Education Hub

I hjertet af skønne Málaga ligger Venga Education Hub. Her tilbyder Venga Travel en bred vifte af spændende undervisningstilbud – rettet helt specifikt mod internationalisering og studierejser.

Studierejserne med Venga Travel kan groft deles ind i 3 grupper:

– Korte ugelange studierejser
– 2-4 ugers studierejser
– Praktikophold
Vi har specifikke tilbud til alle typer og nedenfor finder du links til eksempler fra grupper, der allerede har rejst med Venga Travel. Det er kun eksempler og du kan selvfølgelig sammensætte din helt egen studierejse.

Fleksibiliteten er netop vores styrke og alle vores undervisningstilbud kan selvfølgelig også kombineres med vores andre aktiviteter som du kan se eksempler på lige her.

Spanskundervisning

Venga Travel har sin egen sprogskole og vi har udviklet vores helt eget undervisningskoncept, som er specielt designet til danske og nordiske studerende.

Undervisningen er modulopbygget omkring relevante og aktuelle emner, som f.eks. ungdomskultur, indvandring, mad og sport. Modulerne kan sammensættes til både korte og længerevarende studierejser.

Vores professionelle undervisere er selvfølgelig 100% spaniere i sprog og kultur, men samtidig, prioriterer vi en nordisk undervisningsmetodik med fokus på aktiv elevdeltagelse og stor variation i opgaver og former.

Vores primære opgave er facilitering. Vi skal flytte grænser og give de studerende en oplevelse af mestring og skubbe yderligere bag på den interesse, der allerede er skabt i den hjemlige undervisning.

Sprogskolen er en ramme, hvor vi er åbne for de særlige behov, som hver enkelt gruppe måtte have.

Øvrige sprogfag
Lige nu undervises der selvfølgelig mest i spansk på sprogskolen. Men vi har også tilbud til fransk og tysk elever, da vi fra tid til anden har blandede rejsegrupper, der kombinerer sprogundervisningen med homestay hos lokale familier. I Málaga er vi så heldige, at området er hjemsted for en international skare og herunder også mange ikke spanske familier.

Anden undervisning

I forbindelse med de længerevarende studierejser har vi undervisning på engelsk på Venga Education Hub. Det drejer sig primært om undervisning i International Økonomi, Samfundsfag/Social Science og Historie. Undervisningen forestås af eksterne undervisere på universitetsniveau.
Undervisningen kan endvidere kombineres med en række enkeltstående ydelser som vi samlet kalder Venga Talks og MeetUps.

Venga Talks & MeetUps

Vi har et meget veludviklet netværk af lokale faglige ressourcer, som vi benytter til faglige oplæg hos os eller lokalt hos organisationer og både offentlige – og private virksomheder. På Samme måde inddrager vi en masse private Spaniere i vores undervisningskoncept, for at skabe sammenhæng og kontinuitet i undervisningen.