Madrid al Cubo

Madrid

“Vi har fokus på det autentiske Madrid. Det vi sælger skal ikke være made in China, men lavet i Madrid til madrileños.”

Studitur-Madrid-Madrid-Al-Cubo

Min søster og jeg åbnede Madrid al Cubo i 2008. Vores ønske var at åbne en butik, som fanger det ægte Madrid. Alt det vi sælger i butikken er lavet i Madrid, og det er de lokales opfattelse af Madrid, som er det allervigtigste. Vores sortiment skal virkelig afspejle byen og være noget helt specielt, som man ikke finder på hvert gadehjørne.

I starten solgte vi ikke engang postkort, men flere og flere spurgte efter dem, så nu sælger vi også postkort. De er selvfølgelig ikke helt traditionelle, for vi går meget op i, at vi ikke skal være en souvenirbutik. Vi er snarere en butik, hvor du kan købe en autentisk gave med hjem.

Studitur-Madrid-Inside

I dag kan det være svært at finde noget, som virkelig repræsenterer Madrid, da man alt for ofte kommer hjem med et minde, hvor der med småt står skrevet made in China. Vi har fokus på det autentiske Madrid. Det vi sælger, skal ikke være made in China, men lavet i Madrid til madrileños. Størstedelen af vores kunder er nemlig fra Madrid og resten af Spanien. Også madrileños, som ikke længere bor i byen, kommer til os, når de er hjemme på besøg. De ved nemlig, hvor de kan finde det ægte Madrid.

Et af de mest ægte steder i Madrid, som jeg på stående fod kan komme i tanke om, er Madrid Río. Det er en genial zone og helt klart en af mine yndlingssteder. Den har det hele: parker, arkitektur, kulturcenteret Matadero, en skatepark, food trucks, bodegaer og meget mere. Selvom det hedder Madrid Río, så er det egentlig ikke floden, som er vigtig, men alt det omkring. Du kan leje en cykel eller gå en tur og bare udforske området, da der er nok at se.