BESØG - Van Gogh Museum | Venga Travel Website
True
Kan købes som del af pakke

BESØG - Van Gogh Museum

Fra kr 0,00

Days
Hours
Mins
Secs
1

    Denne kombination eksistere ikke.

    Tilføj til kurv


    PROGRAM

    - Entré Gruppe

    - Guidet rundvisning


    Lille Vincent blev født i byen Zundert som søn af en lokal præst og del af en stor børneflok. Skolen var ikke lige sagen og hverken et ophold på en kostskole eller mellemskolen i Tilburg kunne rigtig fange hans interesse. Hans første indtræden i kunstverdenen blev hans arbejde hos en en international kunsthandler - først i Haag og senere i London.


    I 1875 kom Vincent så til Paris og i den periode mister han interessen for sit arbejde, bliver tiltagende religiøs og bliver så fyret. Han vender tilbage til England uden den store succes.


    Herefter følger nogle år hvor arbejde og siden et præstestudie er uden succes for Vincent. Han er fortsat meget præget af sit religiøse indre liv, men heller ikke her slår han rigtig til i forhold til at gøre det til en karriere.


    Vincent havde gennem årene korresponderet ivrigt med sin bror Theo, som har set Vincents illustrationer i brevene og han anbefaler Vincent at forfølge tegningen som en karriere.


    Vincent ser lyset i kombinationen af hans religion og kunsten. Han tager til Brussels for at leve kunsterlivet. Han har ingen indtægt og opretholder livet med støtte fra sin bror.


    De næste år forfølger Vincent sin ambition om hele tiden at udvikle sig som kunstner, hele tiden med finansciel støtte fra hans bror. Forældre er derimod ikke imponerede af ham og særligt ikke da han i en periode har et forhold til en tidligere prostitueret.


    På den kunsteriske side var Vincent nu så dygtig at han foreslog sin bror, der var kunsthandler i Paris at han skulle prøve at sælge Vincents billeder, men hans stil var ikke oppe i tiden og det mislykkedes totalt.


    Efter faderens død i 1885 flytter Vincent til Antwerpen i en kort periode for så at tage til hans bror i Paris. I den efterfølgende periode finder Vincent inspirationen i tidens farverige stil. Efter et par år i Paris bliver det hastige byliv for meget for Vincent og han søger det stille liv i Provence og opretter et kunsterkollektiv, som dog ender med kun at blive ham selv og Gauguin. Til at begynde med var samarbejdet meget frugtbart, men det skulle snart vise sig at de to egoer havde et meget forskelligt syn på kunst og arbejdsformer i almindelighed.


    Samarbejdet kulminerer da Vincent i, hvad der vel kun kan beskrives som en psykotisk episode, skærer det meste af sit ene øre af og giver det til en lokal prostitueret. Han indlægges og efter sin udskrivelse arbejder han videre - alene og psykisk meget ustabil. Han indlægges igen i et helt år, men forbliver produktiv under hele indlæggelsen. I 1890 forlader han hospitalet og bosætter sig i Auvers og, for en stund, får han lidt ro og bliver mere stabil. Han er fortsat utrolig produktiv og i denne periode får hans værker mere og mere opmærksomhed i Paris.


    Nuheden om at hans bror vil starte sin egen virksomhed får dog Vincent til at frygte for sin økonomiske fremtid og ingen synes istand til at overbevise ham om at fremtiden er lys. Bekymringerne og hans ustabile psyke er formentlig grunden til at Vincent i juli 1890 går ud på en mark og skyder sig selv i brystet. Alvorligt såret når han tilbage til sin bolig og dør to dage senere med broderen Theo ved sin side.


    Vincent Van Gogh efterlod sig over 850 malerier og mere end 1300 tegninger.


    Museets hjemmeside er et godt værktøj til planlægning af besøget - https://www.vangoghmuseum.nl/en/visit/school-groups





    To install this Web App in your iPhone/iPad press and then Add to Home Screen.