Innovation og iværksætteri


Venga Travel sætter fokus på innovation og iværksætteri. Vi har valgt Barcelona som omdrejningspunkt, for her har vi netværket og et fantastisk iværksættermiljø på internationalt topniveau.

Barcelona er år efter år blandt de mest innovative byer i Europa. Verdensførende indenfor mobilteknologi og højt ranket blandt de europæiske Smart Cities.

I Barcelona har vi distrikt @22, hvor underskoven af innovative virksomheder står tæt og hvor iderige mennesker fra hele verden arbejder dag og nat på udvikling af nye ideer og forretningsområder.

Venga Travel har selv ét af vores kontorer i Barcelona. Vi bor i en stor CoWorking bygning med spændende mennesker og ideer på alle 8 etager og vi bliver meget inspirerede til vores programmer og aktiviteter fra den konstante buzz.

Vi har sammensat en række aktiviteter der kan sammensættes på kryds og tværs og vi er altid klar til at finde nye kontakter til vores rejsegrupper.

CityWalks
Vores CityWalks med egne guider viser rundt i byen, ser den innovative arkitektur som rækker fra Modernismen til nutidens kreative designs. Vi kommer rundt i @22 og viser alle de steder, som kan være svære at finde hjemme fra Danmark.

Venga Talks

Oplæg fra kompetente ressourcepersoner, hvor emner og indhold kan tilpasses fuldstændig til rejsegruppens ønsker og skabe sammenhæng til studiet i Danmark.

Virksomheds- og skolebesøg
Venga Travel har samarbejde med en række virksomheder i Barcelona og nære omegn, hvor vi kan formidle besøg med fokus på innovation og iværksætteri.

Vi kan tilrettelægge besøg og indhold i forhold til specifikke ønsker og behov.

Workshops
For særligt de længerevarende ophold tilbyder Venga Travel workshops og temadage, hvor der er mulighed for at dykke længere ned i et specifikt emne.